Spørgeskemaer
Kend dit Kærlighedssprog
Test for par, singler, teenagere og børn.
De 5 kærlighedssprog i testen herunder vil fortælle dig hvilke sprog som er de mest vigtige for dig i relationer, når din kærlighedsbeholder skal fyldes op.
De 5 kærlighedssprog:
1. Anerkendende ord
2. Krop og Sanser
3. Tid sammen
4. Tjenester
5. Gaver
Når du kender dit kærlighedssprog, vil du forstå dig selv og din partner bedre, løse konflikter hurtigere og øge intimiteten i jeres forhold.
Begrebet "kærlighedssprog" blev skabt af parrådgiver Dr. Gary Chapman. Han observerede, at folk er forskellige i, hvilken slags interaktioner, der får dem til at føle sig elsket.
Tag denne gratis test for at finde ud af, hvordan du foretrækker at give og modtage kærlighed.
Kend dit Trivsels- og anerkendelsessprog på jobbet
Inspireret af kærlighedssprogene har jeg oprettet en test, så du kan finde dit primære anerkendelsessprog og øvrige sekundære sprog i en arbejdsrelateret kontekst. Sprogene er som kærlighedssprogene opdelt i 5 forskellige sprog. Vi har grundlæggende vores kærlighedssprog med alle vegne. Det fylder naturligvis meget i privatlivet med sine nære - og så tager vi det med på jobbet. Dog er det her vigtigt, at lave en justering på jobbet - og du bør kende dit anerkendelsessprog på jobbet. Derfor denne test!
Eksempler på anerkendelsessprog er:
1. Bekræftende ord:
Medarbejderen føler sig værdsat, når de modtager direkte og ærlig ros for deres indsats.
2. Tjenester:
Medarbejderen sætter pris på, at andre hjælper med opgaver, når arbejdsbyrden er høj.
3. Gaver:
Små gestus som gaver, ekstra feriedage eller andre symbolske ting viser, at deres indsats værdsættes.
4. Kvalitetstid:
Medarbejderen føler sig værdsat, når lederen eller kollegaer giver dem uforstyrret opmærksomhed, fx under møder eller i 1:1-samtaler.
5. Fysisk kontakt:
En god arbejdsplads med fysisk kontakt som en måde at føle sig anerkendt og værdsat.
Tag testen og bliv klogere på dit Trivsels- og anerkendelsessprog!